Tekniker til elnettet

Mikkel er glad for, at han har tiden til at levere et godt stykke håndværk. Hver gang. Samtidig mærker han, at hans leder har tillid til, at han selv kan planlægge sin tid.

Jeg får frihed til at løse opgaverne, som jeg vil, så længe jeg overholder mine aftaler. Og rent fagligt er der meget mere at fordybe sig i, og det holder mig til ilden.

- Mikkel Viladsen, eltekniker

Er du mest til opførelse eller vedligehold?

Som tekniker inden for nyanlæg kan du bl.a. montere de største kabler og komponenter til hovedstationerne samt lave alment elektrikerarbejde. Du kan også bygge og montere jern- og stålkonstruktioner på hovedstationerne.

Er du mere interesseret i vedligehold, kommer du til at efterse og vedligeholde vores elkomponenter, lave målinger og sørge for dokumentation.

Opstår der akutte nedbrud på elnettet, kører vi sammen ud og løser det, uanset hvilke opgaver, vi ellers har planlagt for dagen.

Ordentlige forhold og mere end ordentlige kolleger

Vi går op i, at vores arbejde skal være udført ordentligt. Derfor går vi lige så højt op i, at vores udstyr, biler og arbejdstøj er i orden. Og i at lytte til hinanden og hjælpe, der hvor vi kan.

Allerede fra starten oplevede jeg, at kollegerne var friske på at prøve mine idéer af. Og folk tegner og fortæller stadig, hvis jeg har spørgsmål. Det er stort at føle sig så velkommen her.

- Mikkel

Elektriker, smed eller mekaniker – du får tryghed i ansættelsen

Måske har du allerede en baggrund som elektriker. Vi hører også gerne fra dig, hvis du har erfaring med jern og metal. Så skal vi nok lære dig alt om el og sikkerhed, du har brug for at vide.

Uanset din baggrund skal du ikke gå og bekymre dig over fremtiden. For det giver en sikkerhed i ansættelsen, som man ikke får andre steder, at vi har et stabilt samarbejde med netselskaberne Cerius og Radius.

- Mikkel

Er du tændt på at blive vores tekniker til elnettet?