Bliv lærling i Nexel
– Bliv montør på 2 år.
I Nexel har vi rigtigt travlt og vil gerne ansætte flere nye kolleger. Du behøver ikke have en baggrund inden for el-faget, måske har du bare lyst til at skifte branche… bare rolig, vi lærer dig nemlig al det, du skal vide. Du kan starte som lærling hos os.
Hvis du har lyst til at lære om elforsyning, har håndværksmæssigt snilde, gerne vil arbejde udendørs i alt slags vejr og være en del af et godt fællesskab, så tilbyder vi dig at blive lærling med en uddannelsesaftale i 2 år. Du afslutter med et svendebevis og med efterfølgende mulighed for fastansættelse som montør.
Vi søger både unge- og voksenlærlinge og gerne fra hele Sjælland og øerne.
Vi søger lærlinge i april/maj og august/september.

Hvad lærer du som lærling i Nexel?
I Nexel vil du få en særlig viden om elnettet, og om hvordan strøm produceres og bliver sendt ud til forbrugerne.
Du er med til at overvåge elnettet og at reparere kabler eller transformerstationer, hvis der opstår fejl.
Overvågningen og driften af elnettet bliver mere og mere automatiseret, så du arbejder både med store elkabler og computerstyret overvågnings- og måleudstyr.
Din faglige udvikling og læring er i fokus, og du vil komme til at arbejde med at alt lige fra: elforsyningskabler, kabelskabe, koblingsanlæg og transformerstationer.
Med en lærlingeplads i Nexel har jeg fået en god uddannelse, der kun varer 2 år. Der er styr på sikkerheden, og kollegaskabet er super godt. Og så er jeg en del af den grønne omstilling. Elnettet skal udvides til fremtiden, og det arbejde, er vi en aktiv del af. Det at sjovt, at være med til at sætte sit præg på noget, der er i udvikling.
- Mathias Klemmensen, nu fastansat montør


Det er nok det bedste valg jeg har taget. Jo mere jeg lærte, jo mere interesse fandt jeg i montørfaget. Der er spændende nye opgaver hver dag og samtidig gode kolleger, der respekterer og hjælper dig. Jeg har kørt taxa, men ville arbejde udendørs og løse flere opgaver på en dag. Jeg er færdig uddannet, har fast arbejde, gode kollegaer, kan købe min egen lejlighed – det har åbnet mange døre for mig.
- Asad Iqbal, tidligere lærling, nu fastansat som montør
Forsyningsoperatør uddannelsen
Uddannelsen varer 2 år og veksler mellem undervisning hos ZBC Slagelse og praktikophold hos os i Nexel. Du er på skoleophold i alt 37 uger og den resterende tid i praktik i Nexel.
Se forløbet og varigheden af undervisningen
- Grundforløb: 20 uger (starter 14. august 2023)
- Hovedforløb 1: 6 uger
- Hovedforløb 2: 4 uger (valgfri specialefag)
- Hovedforløb 3: 7 uger inkl. svendeprøve
Få mere at vide om erhvervsuddannelsen
Forsyningsoperatør | UddannelsesGuiden
Forsyningsoperatør | Industriens Uddannelser
Forsyningsoperatør | ZBC Slagelse
Adgangskrav til uddannelsen er folkeskolens afgangseksamen eller tilsvarende eksamen med min. gennemsnitskarakteren 2,0 i dansk og i matematik.

At være lærling i Nexel
Arbejdstiden er som udgangspunkt mellem kl. 7-15.
Løn efter overenskomst, fritvalgskonto, særligt ferietillæg, pensionsordning fra dag 1, betalt mobiltelefon og internetadgang og adgang til motionsrum. Vi stiller arbejdsbil og IT-udstyr til rådighed.
Det vigtigt for os, at du:
- er nysgerrig, har håndværksmæssig snilde, og interesseret i at lære om elforsyning
- har fokus på sikkerhed og kvalitet
- kan lide at arbejde uden for hele året og har en god fysik
- har en positiv indstilling til dit arbejdsliv og er mødestabil
- er selvstændig, serviceminded og god til at tale med kunder
- har et gyldigt kørekort.
Du kører ud hjemmefra til opgaverne. Derfor er det praktisk, hvis du bor i vores arbejdsområde, som er Sjælland og øerne.
I praktik perioden kommer du rundt og udfører forskellige arbejdsopgaver i forskellige afdelinger. Hver gang vil du være sammen med en erfaren kollega.
Interesseret i at blive lærling i Nexel
Du er velkommen til at kontakte elev- og lærlingesansvarlig Jette Lau Eriksen på tlf. 59 21 44 16.